Eksempler på effektiv outreach


Uhh en SEO brevkasse. Jeg er klar til at udnytte dig Lars :-)

Mit spørgsmål er; hvordan formulerer man gode effektive outreach mails, både til at få lov at skrive gæsteindlæg hos andre og outreachmails der “blot” skal få andre folk til at linke til ens fede indhold?
Kom gerne med praktisk eksempler.

Mvh Nicolai, Nemadvokat.dk


Hej Nicolai

Du skal være mere end velkommen – bare vi holder den fagligt 😉

Til dine sprøgsmål.

Outreach på gæsteindlæg

Når vi snakker gæsteblogging, går jeg selvfølgelig ud fra at du mener rigtige værdifulde gæsteartikler, og ikke den slags gæsteblogging som Matt Cutts advarede imod tidligere i 2014.

Er det værdifulde gæsteartikler, så mener jeg ikke det er en process som kan eller som bør skaleres og masseproduceres.

Jeg råder altid folk til at starte med at gæsteblogge i deres netværk. Dvs. din outreach er faktisk opbygningen af dit netværk. Her gælder det om at give, være vellidt, sympatisk og ydmyg. Give igen. Og skab tillid.

På nettet er det heldigvis ret nemt at give og synliggøre det samtidigt:

  • Du kan dele folks artikler.
  • Nævn dem i dine updates (altså så de får notits om at de er nævnt).
  • Gå i dialog med dem i deres updates.
  • Kommenter på deres blogs.
  • Give dem tips, ideer til nye forretningsområder og måske nyt indhold.

Og på et tidspunkt vil det være naturligt at bringe dig selv på banen. Men gør dig positivt bemærket som det første.

Samtidig så styrker du også din egen position i markedet. Du øger altså kendskabet til din person og dine kompetencer.

Og når det sker, så kan du, for det første begynde at spørge folk du aldrig har mødt (men som kender dig) om muligheden for at gæsteblogge hos dem. Og for det andet, vil folk komme til dig, for at høre om du vil gæste blogge hos dem, medvirke i interviews, deltage i deres podcasts eller hvad de måtte have. Min egen liste med steder jeg har medvirket, er et godt eksempel. Der er kun et enkelt sted hvor jeg har taget kontakten. Resten har taget kontakt til mig.

Når du bringer dig selv på banen som gæsteskribent, så gå i dialog omkring emnet på gæsteindlægget, så det ikke bare er et skuffe-indlæg du sender til personen. I dialogen, kan du måske få værdifuld info om den anden parts målgruppe og læsere, og så kan du meget nemmere målrette dit gæsteindlæg til målgruppen.

 

Outreach på fedt indhold

Effektive email outreach skabelonerFedt indhold er i min optik meget mere skallerbart. Ment på den måde, at når først indholdet er lavet, er det “bare” at kontakte interesserede website ejere. Men det kræver selvfølgelig, at det indhold du har, er interessant for den målgruppe, der læser på det sted, du vil have link fra.

Så allerede inden dit indhold bliver lavet, så kan du faktisk begynde at lave outreach. Du kan endda give dem noget ejerskab over det du vil lave ved at kontakte dem således:

Hej <fornavn>

Jeg er i gang med at lave en undersøgelse inden for <indholdsemne>, som skal bruges til en oplysningskampagne der skal hjælpe <målgruppe> med <målgruppes-problem>.

Jeg kan se på din hjemmeside, at du er ekspert inden for <indholdsemne>, og jeg vil høre om du ville bruge 5 minutter af din tid på at bidrage med din ekspertviden til kampagnen. Du skal blot gennemgå dette korte spørgeskema: <link-til-spørgeskema>. Det tager som sagt kun 5 minutter.

Hvis du har lyst til at bidrage, så vil jeg sørge for du får adgang til kampagnen 2 uger før vi rigtig lancerer. Så kan du være frontløber og fortælle om kampagnen til din målgruppe før alle andre.

De bedste hilsner
<dit-navn>

Du skal selvfølgelig tilpasse e-mailen efter dit sprog, dit indhold og ikke mindst din målgruppe.

Når du så har produceret indholdet – om det er en grafik, en video eller andet, så kan du kontakte nye website ejere således:

Hej <fornavn>

Om 2 uger lancerer jeg en oplysningskampagne der skal hjælpe <målgruppe> med <målgruppes-problem>. Oplysningskampagnen er lavet på baggrund af en undersøgelse lavet blandt <antal> personer.

Jeg kan se på din hjemmeside, at du er ekspert inden for <indholdsemne>, og jeg vil høre om du havde lyst til at fortælle om kampagnen på din hjemmeside til dine læsere, inden vi lancerer. Så kan du give dine læsere noget eksklusivt. Hvis du er interesseret, så send mig en mail, så vi kan gennemgå hvilke vinkler der kunne være interessante for dig.

De bedste hilsner
<dit-navn>

Sørg for, at de personer du har lovet den første “eksklusive” adgang, også får det – ellers kommer du i bad standing.

Lige for at afslutte, så er det faktisk ikke mit indtryk, at ordlyden af e-mailen gør det store udslag. Mailen skal selvfølgelig være kort og præcis, men om du får succes med din outreach afhænger af om modtageren kan se en værdi – og særligt om hans målgruppe har værdi af det indhold du laver.

Jeg håber du kan bruge ovenstående og hvis du bruger det, så vil jeg blive vildt glad hvis du delte dine resultater her på siden.

De bedste hilsner
Lars Skjoldby

Stil et spørgsmål

Din mailadresse holdes hemlig. Required fields are marked *