Duplicate Content på billeder

Hej Lars

Man/jeg læser her og der om duplicate content, som går ud på, at en tekst ikke må ligge flere steder, hverken på ens egen side eller andres. Google kan ikke lide det, er dog ikke klar over om det kun får konsekvenser i forhold til søgning eller om Google lukker sider, fordi de ikke vil noget pjat med copyright.

Men duplicate content, gælder det også, hvis jeg bruger det samme billede mange gange på min side, men til forskellige blogindlæg, også til gæsteblogindlæg på andre sider?

Mange hilsner
Maybritt Laisbo
www.cityprinsesserne.dk


Hej Maybrit

Duplicate contentTak for dit spørgsmål. Jeg vil ikke komme ind på konsekvenserne med duplicate content her, for det har jeg allerede skrevet en artikel om.

Se min artikel om duplicate content her.

Omkring duplicate content og billeder, er det et spørgsmål jeg tit hører og får. Billeder giver ikke duplicate content. Der findes jo massevis af stockphotos som genbruges tværs af nogle gange tusindevis af hjemmesider.

Problemet kan opstå hvis de sider du bruger billederne på er ens. Altså med de samme titler, tekster og billedtekster. Men det er ikke helt det jeg hører dig sige. Så nej – det får du ikke duplicate content problemer med genbrug af billeder.

Men derfor bør du stadig variere dine artikler og dine sider og det gør du ved at bruge et unikt billede til hver. På photodune.net kan du købe billeder til $1, så det må være muligt at bruge forskellige billeder, selv med et mikrobudget.

De bedste hilsner
Lars Skjoldby

Stil et spørgsmål

Din mailadresse holdes hemlig. Required fields are marked *