Min trafik og mit besøgstal er faldet. Hvad kan det skyldes?

Hej Lars

Jeg aner ikke, hvad vej jeg skal se.

I webmastertool er mine eksponeringer på tre dage (for en uge siden) faldet fra omkring 50 til under 10 på grafen!! Jeg har ikke “lavet” noget i de dage, Ugen før oprettede min webleverandør en blog på hjemmesiden og jeg flyttede ca. 10 indlæg over fra blogger.com, hvor jeg så slettede dem. Leverandøren mener ikke han har et problem og kan ikke rigtigt komme med forslag til årsager og løsninger.

Trafikken på min side er i sammen omgang steget godt pga. den nye blog og en ny FAQ. Trafikken kommer via min egen eksponering – så ok med det. De organiske klik fra Google udgjorde i aug 21%, de er faldet til 6% af trafikken.

Har du en ide til årsag og løsning??

Håber du har :-/

Hilsen Steen


Hej Steen

Det er umuligt for mig at sige hvad årsagen kan være, uden at have adgang til dine data.

En årsag til trafiktab kan jo være at sæsonen er slut. I Google Keyword Planner kan du f.eks. se om der skulle være sæson udsving på de søgeord der er vigtige for dig.

Google Keyword Planner søge trends

 

En anden årsag til trafiktabet kan jo være at du har mistet placeringer i Google. Jeg vil anbefale dig at du overvåger dine vigtigeste søgeord. Det kan du f.eks. bruge det danskudviklede TinyRcoketLab til. Det er super simpelt og jeg bruger det selv til mine kunder.

Hvis ikke du har haft overvågning på, så må du ind og kigge på dine tal i Google Analytics og undersøge om faldet skyldes en generel tab i trafikken eller om det måske kun er en enkelt eller få sider som har mistet trafik.

Start med at opsætte en sammenligning med nuværende periode og forrige periode. Her har jeg først valgt september som dato interval og herefter den forrige periode (altså august) som sammenligningsgrundlag: Google Analytics Herefter går du ind under Adfærd > Webstedsindhold > Landingssider. Så opretter du en sekundær dimension der hedder medium:

Google Analytics Dimensioner

Nu klikker du på avanceret ud for søgefeltet, og opsætter et filter hvor Medium indeholder organic : Google Analytics Filter Det filter du har lavet nu gør, at du kun ser landingssider som har fået organisk trafik. Og da du har opsat en sammenligningsperiode med måneden før, kan du nu relativt nemt se hvilke sider der har tabt trafik:

Google Analytics Organisk tab

Årsagen til du skal kigge her, er at disse tal er meget mere præcise end tallene Google Webmaster Tools.

Har koblet dine Google Analytics sammen med Google Webmaster Tools, så kan du faktisk også sammenligne fald både i forespørgsler og på landingssider. Det gør du under Anskaffelse > Søgemaskineoptimering i Google Analytics.

Er der vigtige søgeord eller vigtige landingssider hvor du er faldet i gennemsnitsplacering, så er det her du skal sætte ind.

Hvorfor du skulle have mistet placeringer i Google kan skyldes rigtig mange ting.

Moz har lavet en log over hvornår der er sket ændringer i Googles algoritmer. Den kan du jo tage og kigge i og se om der er sammenfald på datoerne.

Men det kan også være at konkurrenterne har indhentet dig eller at din side bare ikke er god nok til at ligge i toppen. Tag evt. fat i en SEO konsulent som kan hjælpe dig med at analysere dine data yderligere.

Håber det giver lidt inspiration til at komme videre.

Dbh
Lars Skjoldby

 

 

Stil et spørgsmål

Din mailadresse holdes hemlig. Required fields are marked *